Sigt mod stjernerne, Danmark
Hos Dansk Industri mener Mikkel Haarder, at en ny dansk strategi for rumforskning bør omfatte en ny storstilet dansk rummission og større bevillinger til ESA.
Danmark skal have en ny 10-årig strategi for rumforskning og innovation. Det har Uddannelses- og Forskningsministeriet meldt ud.
Tænk engang på, hvad der venter os i løbet af de næste 10 år i rumfartens verden. Jeg er ret sikker på, at der vil blive sat nye fodaftryk i Månens støvede landskab, for både USA og Kina har svoret, at de vil lande astronauter på Månen inden 2030, og begge lande vil desuden bygge hver deres permanente månebase ved sydpolen.
Samtidig vil adgangsprisen til verdensrummet fortsætte med at styrte mod Jorden i takt med at flere virksomheder udvikler genbrugelige rumraketter og samlebåndsfremstillede satellitter. Rumfarten er trådt ind i en ny guldalder. På godt og ondt.
Så hvordan skal en dansk rumstrategi forholde sig til det over de næste 10 år?
I en pressemeddelelse fra 5. april fra Udannelses- og Forskningsministeriet står der: Klimaforandringer og en ny geopolitisk situation kalder på nye løsninger, så Danmark er bedre rustet til fremtiden, og nogle af svarene findes uden for atmosfæren. Derfor skal Danmark spille en endnu større rolle i rummet, og det skal en ny strategi for rumforskning og -innovation bidrage til.
Længere nede står der, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne) har haft et ‘rundbordsmøde’ med repræsentanter fra erhvervslivet, universiteterne og forskellige fonde, hvor arbejdet med at udvikle den nye strategi blev skudt igang.
Så hvad skal sådan en strategi indeholde? Flere danske astronauter? Nye og mere ambitiøse danske rummissioner? En dansk udgave af NASA? Et dansk bidrag til NASAs og ESAs rejse til Månen under Artemis-programmet?
Jeg var selvsagt nysgerrig på at lære, hvad man diskuterede på mødet. Jeg spurgte ministeriets presseafdeling, om jeg kunne få lov at se referatet fra mødet. Det kunne jeg ikke - jeg prøvede endda at søge aktindsigt, men den gik heller ikke. Til gengæld fik jeg en liste over deltagerne.
Så jeg har sendt en rundspørge ud til deltagerne i rundbordsmødet. På den måde håber jeg at få et billede, hvad universiteter, erhvervsliv og fonde vil have skrevet ind i en ny dansk rumstrategi.
Indtil videre har Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, givet et skriftligt svar på mine spørgsmål:
Hvilke punkter står øverst på din ønskeliste over ting, som en ny rumstrategi skal indeholde?
Sigt mod stjernerne: En ny dansk rumstrategi bør have et højt ambitionsniveau. Vi bør bruge rumområdets momentum til for alvor at sætte gang i teknologiudviklingen. Omkostningerne rasler ned både for raketter og satellitter. Samtidig stiger investeringerne i sektoren. Hvis Danmark skal blive en del af den vækst, som rumfarten står overfor, skal vi handle nu!
En ny mission? Vi kan med fordel lave en ny storstilet dansk mission, på linje med Ørsted-satellitten. Mange af de teknologier, som danske upstream-virksomheder arbejder med i dag, udspringer af Ørsted-missionen.
Øg bevillingen til ESA, og gør den permanent! Behøver vist ikke uddybning.
Producer flere, ikke færre, ingeniører mv som har de kompetencer som vi har brug for på feltet. Det vigtigste virkemiddel til at styrke den danske rum-sektor er mennesker. Vi har brug for dygtige ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det er urealistisk, at Danmark kan blive en del af et nyt rumeventyr, hvis vi skal til at reducere antallet af ingeniører som et led i sektordimensioneringen. Der er allerede mangel på arbejdskraft - ikke mindst ingeniører.
Det er vigtigt, at den del af rumforskningen, der omhandler militære og sikkerhedsmæssige formål, ikke bliver finansieret inden for det nuværende 1 pct.-loft for forskningsudgifterne.
I pressemeddelelsen fra UFM lød det som om, at klimaforandringer og den nye sikkerhedspolitiske situation i verden er den primære motivation for, at Danmark skal have ny rumstrategi - er du enig?
Jeg synes at den primære opgave og motivation er at Danmark og danske virksomheder skal med på det teknologitog, som rumområdet er. Det er teknologiudvikling som skal bringe os et bedre sted hen.
Er der andre udviklinger i verden eller på rumområdet, som du mener også bør motivere og forme Danmarks kommende rumstrategi?
ESA er og har været en meget vigtig spiller for rumsektoren i Danmark. Men den danske rumsektor er meget mere end ESA. Og med de forventede faldende omkostning til rumfart, vil de rent kommercielle aktiviteter også stige. Det vil strategien skulle forholde sig til.
Skal oprettelsen af en dansk rumstyrelse - et slags dansk NASA - være en del af den kommende rumstrategi. Hvorfor, hvorfor ikke?
Lad os bruge anledningen til at samle relevante aktiviteter og sætte en strategisk retning for udviklingen af rumområdet i Danmark. Nogle taler om et rumagentur. Det vigtige er for mig at se at sætte retning og samle kræfterne – det kræver formentlig også nogle organisatoriske greb.
Skal den kommende strategi forholde sig til Artemis-programmet? Hvorfor, hvorfor ikke?
INTET SVAR
Skal strategien omfatte, at Danmark skriver under på Artemis Accords?
INTET SVAR
Skal strategien sørge for, at Danmark fremover får flere astronauter? Hvorfor, hvorfor ikke?
Jeg synes at Andreas Mogensens missioner har bidraget stort til at interessere offentligheden for rumforskning, og at få synliggjort danske rumforskningskompetencer og danske rumvirksomheder. Jeg tror det er vigtigt at vi har øje for at formidling, engagement af unge mennesker, rekruttering til STEM-fagene etc er noget vi skal have med i overvejelserne.
Hvordan synes du, rundbordsmødet i UFM gik?
Jeg synes der kom mange gode input frem. Og det var formålet.
Jeg vil her gerne sige tak til Mikkel Haarder for at tage sig tid til at svare på mine spørgsmål.
Det er interessant for mig at se, at Mikkel Haarder påpeger, hvordan prisen på at sende ting i rummet falder, og at det bør motivere Danmark til at hæve ambitionsniveauet. Det er en udvikling indenfor rumfarten, som jeg synes har været overset i den strategi, vi aktuelt har på rumområdet.
Den nye 10-årige strategi skal afløse den første danske rumstrategi fra 2016, som siden blev opdateret i 2021. Den handler mest af alt om, hvordan Danmark kan bruge rummet i den grønne omstillings tjeneste, og en smule om hvordan Danmark kan bruge rummet til at håndhæve suverænitet i Arktis. De to ting er selvfølgelig vigtige. Men rumfart oplever en kæmpe kommerciel transformation i disse år, og jeg synes, at Mikkel Haarder har blik for en vigtig udvikling, som en ny strategi bør forholde sig til.
Så er det også interessant, at han opfordrer til, at Danmark lancerer “en ny storstilet dansk mission, på linje med Ørsted-satellitten”. Sådan en er måske allerede på vej. Adjunkt ved Københavns Universitet, Jens Frydenvang, arbejder på at få stablet en dansk-ledet mission til Månen på benene (Find mit interview med Jens Frydenvang her, eller læs Videnskab.dk’s artikel om det her). Hvis Jens Frydenvang får grønt lys fra det europæiske rumagentur, ESA, så vil missionen også afhænge af, om danske politikere er villige til at betale det, den koster. Her lader det til, at Dansk Industri i hvert fald - potentielt - vil presse på for, at sådan en mission kan blive til virkelighed.
Jeg tror også, der er mange i det danske rumfartmiljø, som vil hilse Mikkel Haarders opfordring velkommen, om at øge den danske bevilling til ESA og gøre den permanent.
Jeg hæfter mig også ved, at Mikkel Haarder ikke kommenterer på spørgsmålene om Artemis-programmet. Det er ellers et program, som ESA, og derfor også Danmark, er med i, og hvor der fra ESAs side er en ambition om at europæiske astronauter en dag skal gå på Månen. Det er også et program, som USA lancerede for netop at forsyne arbejdsstyrken med ingeniører og naturvidenskabelige kandidater af høj kvalitet (se side 8 i dette dokument fra Det Hvide Hus). Artemis er et langsigtet måneprogram, hvor planen er at etablere en permanent tilstedeværelse på Månen. Den vision skal inspirere flere til at uddanne sig i naturvidenskab eller som ingeniør. Samtidig vil udfordringen i at gøre månebasen til virkelighed sørge for at dygtiggøre arbejdsstyrken på samme måde, som det var tilfældet med Apollo-programmet. Da vi i Danmark allerede indirekte er del af Artemis-programmet, vil jeg mene, at den nye strategi bør forholde sig til den nye månerejse.
Jeg har som sagt sendt de samme spørgsmål ud til de andre deltagere i rundbordsmødet, og jeg håber, at få flere svar. Jeg har også spurgt Uddannelses- og Forskningsministeriet, om ministeren, Christina Egelund, vil forholde sig til spørgsmålene.
Forhåbentlig kan det gøre os lidt klogere på, hvad en ny dansk strategi for rumforskning måske kommer til at indeholde.